Erfaring, lokalkendskab og en personlig passion for destinationerne

Hvorfor Vaara Travel

Jeg tror på, at de bedste rejser skabes gennem personlige erfaringer, lokalkendskab og nøje udvalgte oplevelser. Derfor er Vaara Travel skabt med et ønske om at sammensætte rejser, der giver dig mere end bare en liste over seværdigheder. Bag hver destination ligger der mange timers research, egne oplevelser og en grundig udvælgelse af de steder og aktiviteter, der skal være en del af rejsen.

Jeg ønsker kun at tilbyde rejser til destinationer, jeg selv har et særligt kendskab til og kan stå inde for. Lapland har en helt særlig plads hos mig, efter jeg flyttede til Rovaniemi for at bo, studere og arbejde som guide. Det er her, Vaara Travel i sin tid begyndte, og mit lokale kendskab til området er i dag en vigtig del af de rejser, jeg sammensætter. Men Vaara Travel handler ikke kun om Lapland. Du finder også rejser til Japan, hvor mine egne oplevelser og mange timers research er med til at skabe gennemtænkte rejser gennem en destination, der fascinerer mig.

Uanset om du drømmer om det arktiske vinterlandskab i Lapland eller et eventyr gennem Japans byer, templer og bjerge, er tanken den samme: Rejsen skal være nøje sammensat, personlig og fyldt med oplevelser, der er valgt med omtanke. Du kan vælge en af mine færdigsammensatte rejser, rejse med på en af mine mindre grupperejser eller få hjælp til at skræddersy en rejse, der passer præcis til dine ønsker.

Vaara Travel er skabt af min egen begejstring for at rejse. Hvis jeg kan hjælpe dig med at opleve en destination på en måde, der giver dig lyst til at tage begejstringen med hjem, så har jeg opnået det, jeg gerne vil.

Hilsen Liv Fjordbak Hansen
Ejer og stifter af Vaara Travel

  • To personer står i indgangen til en snedækket hule med træskilte over, der siger 'Lampivaara' og 'Ametistikaivos', omgivet af sne.

    Liv Fjordbak Hansen

    Rejseleder / Ejer og stifter af Vaara Travel

  • En kvinde med en strikket hue og tørklæde, der holder et stykke træ, udenfor i vinterlandskab.

    Ann Fjordbak

    Marketingansvarlig

  • Mand iført hjelm ude at klatre.

    Lars Vadsholt

    IT-ansvarlig

  • En mand i rød jakke og med pelsfrakkehat står foran sneklædte træer i snevejr og smiler.

    Karol S

    Økonomiansvarlig