Velkommen til Vaara Travel
Ordet Vaara er finsk og betyder en skovklædt høj. Et sted, hvor vejen fører dig gennem naturen og stilheden, før horisonten pludselig åbner sig. Og du kan bevæge dig væk fra det velkendte og opdage noget nyt undervejs.
Gå endelig på opdagelse her på hjemmesiden, og lad dig inspirere blandt vores egne favoritter. Her finder du rejser til Lapland og Japan med udgangspunkt i lokalkendskab og personligt udvalgte oplevelser.
Lapland
Året rundt byder Lapland på autentiske møder med den nordiske kultur og et væld af oplevelser for både eventyrlystne og dem, der søger ro og nærvær.
Om vinteren kan du f.eks. opleve den dybe stilhed i de dybe sneklædte skove, det særlige nordlys, rensdyrsafari, huskysafari, snescooter, isfiskeri og ishotel. Hen over foråret får du fantastiske, lyse solskinsdage, hvor sneen stadig ligger fast på fjeldene. Om sommeren mister du hurtigt tidsfornemmelsen under midnatssolen. Det bliver aldrig mørkt, og det indbyder til lange dage og nætter i den smukke natur. Når efteråret rammer, gløder hele landskabet i fjeldenes vilde farveeksplosion, som finnerne kalder ruska, og luften er helt ubeskrivelig frisk.
Hos Vaara Travel har vi sammensat forskellige rejseforslag og pakkerejser. Alle vores rejser er individuelle rejser, så du kan opleve Lapland i dit helt eget tempo.
Japan
Uanset om du drømmer om ikoniske seværdigheder, madoplevelser, århundredgamle traditioner, smukke bjerglandskaber, farverige storbyer eller fredfyldte omgivelser, er Japan en destination, der bliver ved med at overraske.
Japan er et land i konstant forandring gennem året – fra vinterens dybe ro ved de sneklædte templer til forårets lyserøde tæppe af blomstrende kirsebærtræer. Sommeren byder på ikoniske vandreture ved Mount Fuji og futuristiske nætter i Tokyo oplyst af et hav af neonlys, mens efteråret får Kyotos historiske templer og traditioner til at gløde i intense, røde ahornnuancer.
Uanset årstiden er Japan en oplagt destination for backpackere. Shinkansen (lyntog) får dig utroligt nemt og trygt rundt på egen hånd fra det historiske Hiroshima i vest til Osakas hæsblæsende gadeliv. At backpacke i Japan handler om de helt nære øjeblikke, hvor århundredgamle traditioner møder det fantastiske lokale køkken. Det kan være følelsen af at få serveret dampende varm takoyaki fra en lille, ydmyg gadebod i Osakas sprudlende gader, eller at falde til ro med en kold drik på en hyggelig, gemt baggårds-bar i Tokyo.Japan er ganske enkelt en destination med skjulte oplevelser og ikoniske seværdigheder, der bliver ved med at overraske, uanset hvor i landet du sætter din rygsæk.