Lapland for hele familien

Egen hytte, lejebil, huskysafari, rensdyr, isfiskeri og nordlys

Jeres rejse inkluderer

Ophold og transport

  • 4x overnatninger i hyggelig hytte i Pyhä-Luosto
  • Privat sauna i hytten
  • Pejs og brænde til hyggelige aftener
  • 1x lejebil under hele opholdet

Oplevelser i Lapland

  • 1x nordlysjagt i bil med bål, snacks og varm juice
  • 1x rensdyrsafari med guidet besøg på farmen
  • 1x huskysafari med besøg hos hundene og tid i en hyggelig kota
  • 1x guidet isfiskeri med nødvendigt udstyr

Alt det praktiske

  • Professionelt vintertøj og nødvendigt udstyr på udvalgte aktiviteter
  • Lokale, professionelle engelsktalende guider
  • Bål, snacks og varme drikke på udvalgte oplevelser
  • Detaljeret rejseplan med daglige anbefalinger
  • Personlig rejsekonsulent og online support
  • Alle skatter og afgifter på de inkluderede ydelser
  • Garanti hos Rejsegarantifonden

Jeres rejse til Lapland starter lige her

Fra det øjeblik I henter lejebilen i Rovaniemi Lufthavn, begynder eventyret. Turen mod Pyhä-Luosto går gennem snedækkede skove, frosne søer og det stille vinterlandskab, som gør finsk Lapland til noget helt særligt. Her venter fire nætter i en hyggelig bjælkehytte, hvor pejsen knitrer, saunaen er varm, og naturen ligger lige uden for døren. Pyhä-Luosto Adventure er skabt til jer, der ønsker friheden til at opleve Lapland på egne præmisser. De største oplevelser er planlagt på forhånd, mens resten af tiden er jeres egen. I bestemmer selv tempoet og har mulighed for både eventyr, afslapning og spontane oplevelser undervejs.

Autentiske oplevelser tæt på naturen

I løbet af opholdet kommer I tæt på nogle af Laplands mest ikoniske oplevelser. Besøg en lokal rensdyrgård, oplev larmende stilhed og mærk spændingen, når hundene sætter i løb gennem de snedækkede skove. Når mørket falder på, går turen væk fra kunstigt lys. Under den klare arktiske stjernehimmel venter nordlyset. Et naturfænomen, der aldrig viser sig på samme måde to gange.

Hyggelige bjælkehytter i hjertet af Pyhä

Under opholdet bor I fire nætter hos Pyhä-Hippu i en traditionel finsk bjælkehytte med eget køkken, pejs og privat sauna. Her er plads til at trække stikket og nyde den ro, som kendetegner Pyhä-Luosto. Efter dagens oplevelser kan I tænde op i pejsen, lave aftensmad i jeres eget køkken eller lade varmen brede sig i saunaen, mens sneen daler udenfor. Kun få minutters gang fra hytten finder du et supermarked samt områdets restauranter og faciliteter, så I har alt inden for rækkevidde.

Oplev Pyhä-Luosto i jeres eget tempo

Mellem de inkluderede aktiviteter er der god tid til at udforske området på egen hånd. Tag liften op på fjeldet og nyd udsigten over det endeløse vinterlandskab, spænd langrendsskiene på eller gå en tur gennem Pyhä-Luosto Nationalparks sneklædte skove. I kan også vælge en rolig dag i hytten med en god bog foran pejsen eller forkæle jer selv med endnu en tur i saunaen. Det er netop kombinationen af planlagte oplevelser og egen tid, der gør rejsen til noget særligt.

Forlæng jeres eventyr i Rovaniemi

Når opholdet i Pyhä-Luosto er slut, går turen tilbage til Rovaniemi, hvor lejebilen afleveres. Ønsker I at forlænge jeres ophold, kan jeg anbefale at tilføje en eller flere ekstra overnatninger i Rovaniemi. Rovaniemi byder på en helt anden stemning end Pyhä-Luosto og er den perfekte afslutning på et vintereventyr i finsk Lapland. Her er mulighed for at opleve julemandens by, besøge Arktikum Museum eller udforske byens hyggelige caféer, restauranter og butikker. Rovaniemi giver jer også mulighed for overnatning på Arctic Snowhotel eller i glasiglo.

Rejsen dag for dag

DAG 01
Ankomst til Pyhä-Luosto

Fra Rovaniemi Lufthavn henter I jeres lejebil, og herefter begynder turen mod Pyhä-Luosto. Køreturen tager omkring halvanden time og går gennem nogle af finsk Laplands smukke vinterlandskaber med snedækkede skove, frosne søer og små landsbyer undervejs.

Ved ankomsten til Pyhä kan I tjekke ind i din traditionelle bjælkehytte og finde jer godt til rette. Her venter fire nætter med privat sauna, pejs og et komfortabelt udgangspunkt for de kommende dages oplevelser. I har god tid til at pakke ud, handle ind til opholdet eller blot nyde den særlige ro, som området er kendt for.

Inden dagens afslutning kan I tage en lille gåtur gennem området eller nyde en afslappende stund foran pejsen. Når mørket falder på, sænker stilheden sig over Pyhä, og de første stjerner viser sig på den arktiske nattehimmel. En smuk begyndelse på dit eventyr i finsk Lapland.

DAG 02
Rensdyrslædesafari og tid til egne oplevelser

Efter en rolig morgen i bjælkehytten går turen til en lokal rensdyrfarm, hvor I bliver budt velkommen til en autentisk oplevelse i hjertet af finsk Lapland. Her får I et indblik i livet på en traditionel rensdyrfarm og de traditioner, som gennem generationer har været en vigtig del af livet i Lapland.

I møder områdets rensdyr på tæt hold og tager efterfølgende på en stemningsfuld tur med rensdyrslæde gennem det vinterklædte landskab. I det rolige tempo får I mulighed for virkelig at opleve stilheden og naturen, som gør Lapland til noget helt særligt.

Efter oplevelsen har I resten af dagen til at udforske området på egen hånd. Tag måske en tur op på fjeldet, besøg en lokal café eller vend tilbage til hytten og nyd en afslappende eftermiddag foran pejsen eller i den varme sauna.

Med lejebilen har I friheden til selv at bestemme, hvordan dagen skal bruges, hvad enten du ønsker at opleve mere af Pyhä-Luosto eller blot nyde roen i hytten.

DAG 03
Hundeslædesafari gennem vinterlandskabet

Efter en rolig formiddag er det tid til at opleve en af Laplands mest ikoniske vinteroplevelser. Turen går til en lokal huskyfarm, hvor dagens eventyr begynder. De ivrige slædehunde står klar, og efter en kort introduktion sætter I jer til rette på slæden, inden turen går gennem de snedækkede skove.

På den 5 kilometer lange hundeslædesafari mærker I hundenes energi, mens landskabet glider forbi. Stilheden, den friske luft og hundenes kraft skaber tilsammen en helt særlig oplevelse, hvor I kommer tæt på den arktiske natur.

Efter turen er der tid til at hilse på hundene, tage billeder og opleve livet på farmen, inden I vender tilbage til Pyhä.

Resten af dagen er jeres egen. Måske lokker skipisterne, en gåtur gennem landsbyen eller en afslappende stund i saunaen. I bestemmer selv tempoet og kan bruge aftenen præcis, som I har lyst.

DAG 04
Isfiskeri og nordlys

Dagen begynder på en frossen sø, hvor alt udstyr står klar til den guidede isfisketur. Efter en kort introduktion borer I hul gennem den tykke is og sænker linen ned i det mørke vand.

Isfiskeri handler ikke kun om at fange en fisk. Det handler om at sætte tempoet ned og opleve naturen på dens egne præmisser. Her er ingen trafik, ingen støj og ingen travlhed. Kun den friske vinterluft, sneen under støvlerne og den særlige stilhed, som kendetegner Lapland om vinteren.

Når turen er slut, har I en lang eftermiddag til egne oplevelser. Tag måske en tur på ski, udforsk Pyhä-Luosto Nationalpark, kør en tur i området eller vend tilbage til hytten og nyd varmen fra pejsen og saunaen.

Når mørket igen falder på, venter rejsens sidste inkluderede oplevelse. Klokken 21.00 går turen ud på en guidet nordlysjagt i bil. Langt væk fra kunstigt lys bevæger I jer gennem det mørke vinterlandskab på jagt efter gode forhold til at opleve nordlyset.

Under den klare arktiske himmel holder I udkig efter de karakteristiske grønne bånd, som kan begynde at danse hen over nattehimlen. Måske viser nordlyset sig i få minutter, måske bliver det hængende og fylder hele himlen. Uanset hvad er det en stemningsfuld afslutning på rejsens sidste hele dag.

DAG 05
Farvel til Lapland

Efter morgenmaden er det tid til at pakke sammen og sige farvel til Pyhä-Luosto. I checker ud fra hytten og begiver jer tilbage mod Rovaniemi gennem det vinterlandskab, som de seneste dage har dannet rammen om jeres ophold.

Køreturen tager omkring halvanden time, og undervejs har I mulighed for at nyde landskabet en sidste gang. Ved ankomsten til Rovaniemi afleverer I lejebilen i lufthavnen.

Har I valgt at forlænge rejsen, kan I i stedet fortsætte jeres eventyr med en eller flere overnatninger i Rovaniemi. Besøg Julemandens Landsby, udforsk Arktikum Museum eller nyd byens hyggelige caféer, restauranter og butikker.

Hvis hjemrejsen venter, fortsætter I mod lufthavnen med minder om snedækkede skove, hyggelige bjælkehytter, rensdyr, hundeslæder, isfiskeri og nordlyset over den arktiske nattehimmel.

Fem dage, der giver jer mulighed for at opleve en mere autentisk side af finsk Lapland i dit jeres tempo.

INFO
VIGTIGT AT VIDE

Flybilletter er ikke inkluderet i rejsen. Det giver jer friheden til selv at vælge den flyløsning, der passer bedst til jer. På den måde kan I flyve fra den lufthavn, der er mest praktisk for jer, vælge de tidspunkter, der passer jer bedst, og eventuelt forlænge rejsen med et par ekstra dage, hvis I har lyst.

Selvom I selv bestiller flybilletterne, står I ikke alene. Jeg rådgiver jer selvfølgelig om de bedste flyafgange, anbefalede ankomst- og afrejsetidspunkter samt alt det praktiske omkring transport og øvrige vigtige oplysninger, så I kan føle jer helt trygge, inden jeres rejse begynder.

VIGTIGT AT VIDE
  • Huskysafari: I deler typisk en hundeslæde to og to og bytter plads undervejs, så alle får mulighed for at køre. Der er desuden tid til at møde hundene og opleve huskyfarmen efter turen.
  • Rensdyrslædetur: Oplevelsen foregår på en lokal rensdyrfarm og inkluderer en guidet oplevelse med rensdyrene samt rensdyrslædetur og fodring.
  • Isfiskeri: Isfisketuren er guidet og inkluderer det nødvendige udstyr. Husk varmt og praktisk vintertøj, da en stor del af oplevelsen foregår udendørs.
  • Nordlysjagt: Nordlyset er et naturligt fænomen, og observation kan derfor aldrig garanteres. Guiden vælger rute og område ud fra de aktuelle vejr- og observationsforhold.
  • Guider og sikkerhed: De inkluderede aktiviteter afvikles som guidede ture sammen med engelsktalende lokale guider. Aktiviteterne indledes med relevant information og sikkerhedsinstruktioner.
  • Lejebil: Lejebilen afhentes i Rovaniemi Lufthavn ved ankomst og afleveres igen i forbindelse med afrejse. Bilen giver jer frihed til at udforske Pyhä-Luosto og området omkring på egen hånd.
  • Vinterforhold: Vejr- og sneforhold kan påvirke både køretider og gennemførelsen af aktiviteter. Aktivitetsudbyderne kan derfor ændre tidspunkt eller gennemførelse af en aktivitet af hensyn til sikkerheden.
  • Ændringer i programmet: Bemærk, at aktivitetsudbyderen af sikkerhedshensyn eller ved uforudsete situationer kan justere i planen. Eventuelle tilretninger vil altid tilstræbe at ligge så tæt op ad det oprindelige program som muligt.
  • Rejseplan og pakkeliste: I modtager en fuldstændig og detaljeret oversigt over dagsprogrammet ved booking samt en pakkeliste med anbefalinger til tøj og ting, der kan være en fordel at have med på rejsen.

Hvornår skal I rejse?

Rejsen er skabt til vinteren i finsk Lapland, hvor sne, korte dage og mørke aftener skaber de rette rammer for huskysafari, rensdyr, isfiskeri og nordlys.

Tidlig vinter

November

Mørke aftener · Vinterstemning · Nordlys

November markerer begyndelsen på vintersæsonen i Lapland. De mørke aftener giver gode rammer for nordlysoplevelser, mens vejr- og sneforhold kan variere og påvirke enkelte aktiviteter.

Mest vinterstemning

December – januar

Sne · Mørke aftener · Julestemning

En stemningsfuld periode med vinterlandskaber, korte dage og mulighed for at kombinere opholdet med juleoplevelser.

Vintereventyr

Februar – marts

Sne · Aktiviteter · Nordlys

Gode rammer for et aktivt familieophold med husky, rensdyr, isfiskeri og andre vinteroplevelser.

Sen vinter

April

Mere dagslys · Sne · Udendørsliv

Mere dagslys giver ekstra tid til at opleve Pyhä-Luosto og nyde naturen mellem aktiviteterne.

Vejr-, sne- og nordlysforhold varierer fra år til år. Det konkrete tilbud afhænger desuden af ønskede datoer og tilgængelighed.

Sådan foregår det

Fra tanke til drømmerejse. Vi er med jer hele vejen.

01

Send forespørgsel

Fortæl os, hvornår I gerne vil rejse, og hvem der skal med.

02

Vi tilpasser rejsen

Vi finder de rigtige datoer, hytte, lejebil og oplevelser til jer.

03

I godkender

Når rejsen føles helt rigtig, godkender I løsningen, og vi går videre.

04

Klar til Lapland

I modtager jeres rejseplan og alt det praktiske, I skal bruge før afrejse.

Ofte stillede spørgsmål

For at gøre det så nemt for dig som muligt, har vi listet svarene på de hyppigste spørgsmål lige her. Ender du alligevel med at sidde med et ubesvaret spørgsmål, så skriv endelig til os.

Sæson og rådgivning

Det afhænger helt af, hvilken oplevelse du drømmer om.

Fra november til marts forvandles Lapland til et vinterlandskab med sneklædte skove, frosne søer og gode muligheder for at opleve nordlyset. Det er også her, du kan prøve oplevelser som hundeslæde, rensdyr og snescooter.

Rejser du mellem juni og august, møder du et helt andet Finland. Midnatssolen giver lange lyse dage, naturen står grøn, og nationalparkerne indbyder til vandreture, kajaksejlads og rolige aftener ved søerne.

September er min personlige favorit. Ruska-sæsonen farver landskabet i varme røde, orange og gule nuancer, og der er en særlig ro over naturen, inden vinteren tager over.

Nordlys, visum og valuta

Nordlyset kan ses fra september til marts, men de bedste chancer får du langt mod nord i finsk Lapland, hvor mørket er dybest, og lysforureningen minimal.

Destinationer som Rovaniemi, Pyhä-Luosto, Saariselkä, Ivalo og Kilpisjärvi er blandt de bedste steder at opleve nordlyset. Husk dog, at nordlyset er et naturfænomen, ingen kan garantere det. Derfor planlægger jeg altid rejserne, så de også er fyldt med oplevelser, hvis himlen skulle være overskyet.

Finland er et stort land, og afstandene kan være længere, end de ser ud på kortet.

Skal du opleve den sydlige eller centrale del af landet, er offentlig bus eller en lejebil ofte den bedste løsning. Rejser du til Lapland, anbefaler jeg normalt at flyve nordpå og hente bilen ved ankomst. Det sparer både tid og mange timers kørsel.

Om vinteren vælger mange af vores gæster en pakkerejse, hvor transporten mellem aktiviteterne allerede er planlagt. Så kan du koncentrere dig om oplevelserne, mens vi tager os af logistikken.

Vejret varierer meget mellem årstiderne.

Om vinteren ligger temperaturen i Lapland ofte mellem -5°C og -40°C, men i perioder kan den falde endnu længere ned. Til gengæld er luften tør, hvilket gør kulden mere behagelig, end mange forventer.

Sommeren er mild med temperaturer på omkring 18-30°C, perfekte forhold til at være ude i naturen.

Når du rejser med Vaara Travel, sender jeg altid en pakkeliste baseret på den årstid, du besøger Finland. Den bygger på mine egne erfaringer fra mange ophold i landet og hjælper dig med at pakke det, du faktisk får brug for.

Oplevelser og aktiviteter

Vinteren i Lapland byder på oplevelser, som er svære at finde andre steder. Tag på jagt efter nordlyset, kør gennem de snedækkede skove på snescooter, eller oplev stilheden fra en hundeslæde eller rensdyrslæde. Mange vælger også at kombinere eventyret med afslapning i en bjælkehytte med egen sauna eller en nat i en glasiglo under den arktiske nattehimmel.

Julemandens officielle landsby ligger lige uden for Rovaniemi og har åbent hele året. Her kan både børn og voksne møde Julemanden, sende et postkort fra hans postkontor og opleve den hyggelige stemning i landsbyen. Det er et oplagt stop, hvis du besøger Lapland, også selvom det ikke er jul.

Den finske sommer handler om natur og ro. Vandr ad stierne i nationalparkerne, tag en tur i kano eller kajak på de stille søer, eller udforsk landskabet på cykel. Efter en dag i naturen er der næsten ikke noget bedre end at afslutte dagen med en sauna og en dukkert i en klar skovsø.

Sprog og kultur

Ja. Langt de fleste finner taler rigtig godt engelsk, og du vil sjældent opleve sproglige udfordringer, både på hoteller, restauranter og ved aktiviteter. Lærer du et enkelt Kiitos (tak), bliver det dog altid værdsat.

Sauna er en naturlig del af den finske hverdag. Faktisk findes der over tre millioner saunaer i Finland, flere end der er biler. For finnerne handler sauna ikke kun om varme, men også om ro, nærvær og tid i naturen. Et besøg er næsten en lige så vigtig del af rejsen som at opleve nordlyset eller de store skove.

Mad, myg og sikkerhed

Det finske køkken tager udgangspunkt i naturens egne råvarer. På menuen finder du ofte laks, rensdyr, svampe, kartofler og bær. Prøv også en traditionel karelsk pirog (Karjalanpiirakka), den klassiske Runeberg-kage eller lokal lakrids. Og selvfølgelig kaffe, finnerne er blandt de mest kaffedrikkende folk i verden.

Ja, især i juni og juli kan der være mange myg omkring søer og skovområder, særligt i Lapland. De er mest en irritation, og med myggespray og let, dækkende tøj kommer de færreste til at tænke ret meget over dem.

Ja. Finland er et af Europas tryggeste lande at udforske, og nationalparkerne har velafmærkede stier og gode faciliteter. Det vigtigste er at tage højde for vejret og de store afstande. Husk derfor vand, ekstra tøj, en opladet telefon og gerne et kort, hvis du bevæger dig længere ud i naturen.

Ja, Finland har både brune bjørne, ulve, losser og elge. De fleste holder sig langt væk fra mennesker, så det er meget usandsynligt, at du møder dem på en almindelig vandretur. Vil du opleve de vilde dyr, findes der guidede bjørnesafarier, hvor du overnatter i skjul og får naturen helt tæt på.

Sundhed og geografi

Ja, det anbefaler vi altid. Det blå EU-sygesikringskort giver dig adgang til nødvendig behandling på samme vilkår som de lokale. Vi anbefaler samtidig, at du har en privat rejseforsikring, som også dækker hjemtransport og andre uforudsete udgifter.

Finland er næsten otte gange større end Danmark, men har kun omkring 5,6 millioner indbyggere. Det betyder masser af plads, enorme skovområder, over 180.000 søer og en natur, hvor du ofte kan gå længe uden at møde andre mennesker.

Graviditet og børn på rejsen

Af hensyn til din og barnets sikkerhed anbefaler vi, at du undgår aktiviteter som snescooter og hundeslæde under graviditeten. Til gengæld findes der mange andre oplevelser, hvor tempoet er roligere, fra hyggelige vintervandringer til afslappende ophold i sauna og naturoplevelser.

Fortæl os gerne, hvis du er gravid eller har særlige behov, inden du rejser. Så hjælper vi med at tilpasse programmet.

Ja, Lapland er en fantastisk destination for familier. De fleste aktiviteter kan opleves med børn, men der gælder enkelte aldersgrænser af hensyn til sikkerheden.

  • 0–2 år: Kan som udgangspunkt ikke deltage i udendørsaktiviteter.
  • 2–3 år: Kan deltage på udvalgte korte ture, hvis vejret tillader det.
  • Snescooterture: Børn under 15 år sidder sikkert i en slæde, som trækkes af guidens snescooter.

Om familierejsen

Ja. Rejsen kan forlænges med ekstra overnatninger i Pyhä-Luosto eller Rovaniemi.

Nej. Flybilletter er ikke inkluderet. Vaara Travel rådgiver jer om anbefalede flyafgange og ankomsttidspunkter.

Lejebilen afhentes i Rovaniemi Lufthavn ved ankomst og afleveres igen i forbindelse med afrejse. Den giver jer frihed til at udforske Pyhä-Luosto i jeres eget tempo.

Nej. Nordlyset er et naturligt fænomen, og observation kan derfor aldrig garanteres. Guiden vælger rute og område ud fra aktuelle vejr- og observationsforhold.

Rejsen er udviklet med familier for øje, men den konkrete egnethed afhænger af børnenes alder og de enkelte aktiviteters alderskrav. Ved forespørgsel kan vi gennemgå dette med jer.

På udvalgte aktiviteter er professionelt vintertøj og nødvendigt udstyr inkluderet. Vi anbefaler stadig varmt og praktisk vintertøj, da mange oplevelser foregår udendørs.

Aktivitetsudbyderne kan af sikkerhedshensyn eller ved uforudsete situationer ændre tidspunkt eller gennemførelse. Eventuelle ændringer vil så vidt muligt ligge tæt på det oprindelige program.

Vinterforhold kan påvirke køretider og vejforhold. I skal derfor altid tilpasse hastigheden efter forholdene og beregne god tid til kørslen.

Gør rejsen til jeres helt egen

Hos Vaara Travel skræddersyr vi turen præcis, som I vil have den. Tilføj ekstra aktiviteter, forlæng jeres ophold, opgrader til en glasiglo eller noget helt andet. Sammen finder vi den perfekte rejse til jer.

SEND FORESPØRGSEL

Billeder fra denne rejse

Vinterlandskab i LaplandHuskysafari i LaplandRensdyrsafariNordlys over LaplandSnescooter i LaplandIsfiskeri i LaplandNordlys over en kotaVinterbadning i LaplandRensdyr i Lapland